Spring PDF Udskriv Email

Du vil på springlinjen fordybe dig i springgymnastikkens grundlæggende og videregående elementer i topmoderne springfaciliteter.

Du vil arbejde med springmetodikker, powertumbling, tekniktræning, rytmiske springsammensætninger og funktionel grundtræning.

Springlinjen indgår som en integreret del af skolens samlede gymnastikopvisning, ligesom vi på springlinjen deltager i DGF's efterskole DM.

Vi tilstræber at udfordre dig, således at du på efterskoleopholdet kan mærke en klar forbedring af dit springniveau.

Deltagelse på springlinjen kræver ikke særlige gymnastiske forudsætninger udover engagement og motivation.
Vil du noget ekstra med din springgymnastik, er denne linje lige noget for dig.